Grisene bliver født på marken og lever hele deres liv der. De har adgang til hytter med halmstrøelse, så de både kan søge skygge, læ og tørvejr. De har selvfølgelig også adgang til vand, de kan ligge og bade i, for grise kan ikke svede. Derfor kan de have behov for at vand- og mudderbade, så de kan køle sig af, når solen bager.

De bliver ikke halekuperet, men det er ikke noget problem. De har nemlig så meget plads og naturligt legetøj i form af sten og grene, at de ikke behøver gnave på hinandens haler.

De bliver fodret i en foderautomat på marken og kan både drikke frisk vand fra nipler og fra et kar.

Selv om de starter deres liv på en græsmark, hvor de kan gå og græsse, bruger de meget tid på at stikke snuden i jorden og lede efter regnorme og andet spændende for dem. De doser græsset væk i deres iver efter at rode i jorden, så ofte får de stråfoder i form af græs ved siden af svinefoderet. Har vi frugt i overskud, får de også det, som bliver spist med glubende appetit.

Vi ved jo, de skal ende som mad for mennesker, men de har levet et særdeles godt liv. Når de skal slagtes bliver de stille og roligt gennet op i slagterens vogn og slagtet tidligt næste morgen. Ingen hylen og ingen skrig, alt foregår stille og roligt.

De bliver slagtet hos en slagter, der er godkendt til at slagte økologiske dyr.